CFC U15 (2009-2010)

Har du lyst til være med, kan du møde op til træning og snakke med en af trænerne ved ankomst. Vi byder altid nye spillere velkommen og du kan prøve 3 gange før du melder dig ind. Det er ligeledes muligt at låne stav.

Lidt om indholdet:

På CFC U15 er der lige dele af teknik-, fysisk- og kamptræning. Et typisk program indeholder opvarmning, løbeøvelser, dribleøvelser, skudøvelse, samarbejdsøvelser og kamp. Hertil kommer, at vi vægter det sociale sammenhold meget højt og sørger for, at det skal være sjovt at komme til træning.


Hvor trænes der:

Gl. Valby Hal.


Hvornår trænes der:

Mandag kl. 17.30-19.00

Tirsdag kl. 17.30-19.00

Torsdag kl. 17.30 – 19.00.

Få mere information om tidspunkter, aflysninger mm. under Aktiviteter, eller i Kalenderen på bunden af denne side.

Kampe & Stævner:

U15 holdet deltager i Turneringsrækken. Information om kampe og stævner kan findes i aktivitetskalenderen, eller længere nede på siden. Udover turneringsrækken, deltager vi i Rungsted Cup som er første weekend i september og Landsstævnet som afvikles i april måned.

Når man deltager i kampe skal man spille med beskyttelsesbriller, vi anbefaler derfor at man køber et par enten via nettet, floorballcenteret eller til vores klubaftner. Man kan selv købe sit kamptøj og få sit eget trøjenummer efter aftale og ellers kan man låne af klubben.


Hvem kan træne på dette hold:

Holdet er for spillere på alle niveauer.

Hvordan tilmelder jeg mig holdet:

Tilmelding til holdet kan ske ved at scrolle ned på bunden af denne side.

Har du yderligere spørgsmål, så send gerne en mail til info@copenhagenfc.dk, en sms til en af trænerne eller en mail til en af holdlederne.


Hvem træner:

Elias Holmberg har mange års erfaring som floorball træner, og spiller selv på Herre Liga holdet.

Holdsport, MVP og tilmelding til træning og kampe:

Vi bruger holdsport til al kommunikation, til-/framelding til kampe og stævner samt til kontingentbetaling. Spillere skal derfor have en profil med forældreoplysninger, så vi også altid kan få fat på en forældre. Vi opfordrer jer til at melde jer til og fra træningen, så er det nemlig meget nemmere for trænerteamet at planlægge træningsdagen. På holdsport arrangerer vi også kørsel til/fra kampe, dommerbord, forældre- eller holdaktiviteter mm.

MVP app bruges som officiel kamptilmelding, så dit barn skal have en profil.

MVP app er en app til Android og iOS, og den kan findes ved at søge "MVP app" i din app store. I MVP app'en er det ligeledes muligt at se kampresultater.


Holdleder og forældreopgaver:

Lasse Drustrup og Maria Saul er holdledere. Holdlederne sikrer en god kommunikation på holdet, og mellem holdet og bestyrelsen.

Der er diverse forældreopgaver i forbindelse med kampe og til sociale arrangementer. 

Aktiviteter

December
Man
09
U15/U17 træning
17:30 - 19:00
Gl. Valbyhal
Tir
10
U15/U17 træning
17:30 - 19:00
Gl. Valbyhal
Tir
10
Informationsmøde Team Danmark og Team Copenhagen
19:00 - 19:45
Klubhuset, Gl. Valbyhal
Tor
12
U15/U17 træning
17:30 - 19:00
Gl. Valbyhal

Trænere og holdleder

Profile Image
Holdleder
Lasse Drustrup
Profile Image
Holdleder
Maria Saul
Nils Priemé
950,00 kr. 15. jan