Har du lyst til være med, kan du møde op til træning og snakke med en af trænerne ved ankomst. Vi byder altid nye spillere velkommen og du kan prøve 3 gange før du melder dig ind. Det er ligeledes muligt at låne stav, kom derfor med indendørs sko og drikkedunk - så er du klar.
Vi anbefaler at så snart spilleren vil gå på holdet er der spilles med sikkerhedsbriller. Se mere info under kamp om sikkerhedsbriller.
Lidt om indholdet:
På CFC U9 er der lige dele af teknik-, fysisk- og kamptræning. Et typisk program indeholder opvarmning, løbeøvelser, dribleøvelser, skudøvelse, samarbejdsøvelser og kamp, som foregår på små baner 3 mod 3. Hertil kommer, at vi vægter det sociale sammenhold meget højt og sørger for, at det skal være sjovt at komme til træning.
Alle starter med at hjælpe med at sætte banen op.
Hvor trænes der:
Gl. Valby Hal.
Hvornår trænes der:
Få mere information om tidspunkter, aflysninger mm. under Aktiviteter, eller i Kalenderen på bunden af denne side.
Kampe & Stævner:
Vi deltager i det der hedder Kidsliga adhoc gennem året. Kidsliga er 1 dags stævne, hvor man kommer til at spille flere kampe på en dag. Det er rigtig sjovt og lærerigt.
Ligeledes deltager alle ungdomshold i det årlige landsstævne, der finder sted fredag-lørdag en weekend i april/maj måned.
Se mere under Aktiviteter eller i Kalenderen.
OBS for at spille med i stævne skal man have sikkerhedsbriller som kan købes til klubaftner eller i FloorballCenteret eller på nettet.
Hvem kan træne på dette hold:
Holdet er for spillere på alle niveauer og køn.
Hvordan tilmelder jeg mig holdet:
Tilmelding til holdet kan findes ved at scrolle ned på bunden af denne side.
Har du yderligere spørgsmål, så send gerne en mail til info@copenhagenfc.dk
Hvem træner:
Gustav er træner og har været det i et par år. Han har spillet floorball i flere år og træner selv på U19.
Holdsport og tilmelding til træning:
Vi bruger holdsport til al kommunikation og til kontingentbetaling. Spiller skal derfor have en profil med forældre oplysninger, så vi også altid kan få fat på en forældre.
Vi opfordrer jer til at melde jer til og fra træningen, så er det nemlig meget nemmere for trænerteamet at planlægge træningsdagen.
Holdleder og forældreopgaver:
Holdet har Alf som holdleder, men som ikke altid er i hallen. De forældre, der er tilstede skal have "opsyn" med spillerene, dvs. hvis der er ekstra uro sørger for at de kommer i fokus eller hvis en spiller bliver ked af det bliver trøstet. Forældre hjælper ligeledes til ved stævner, f.eks. henter vand eller sørger for at alle spillere er samlet. Til stævner på hjemmebane er der ligeledes cafesalg som forældre ligeledes må hjælpe til.
| Dato | Beløb |
|---|---|
| 15. sep | 550,00 kr. |
| 15. jan | 550,00 kr. |